27
JAN
2017

Beboerforening i Ballerup først med nyt boost til E-handlen

Posted By :
Comments : 0

Danskerne nethandler som aldrig før, og i beboerforeningen Bispevangen i Ballerup har de nu gjort det endnu nemmere for dem selv at modtage pakkerne fra den stigende e-handel.

Beboerforeningen har nemlig som den første i Danmark fået opsat et pakkepostanlæg, hvor man automatisk får besked via e-mail, når PostNords pakkebude har lagt pakken klar til afhentning. – For de nethandlende har det stor betydning, at pakkerne nemt og bekvemt kan modtages i en travl hverdag. Med det nye pakkepostanlæg har beboerne i Bispevangen i Ballerup gjort det endnu lettere, fordi de kan få pakkerne leveret tæt ved hoveddøren, selvom de ikke er hjemme, og på den måde slippe for turen til posthuset, siger Carsten Dalbo, chef for e-Commerce og Logistics i PostNord.

Renz/ME-FA står bag det nye pakkepostanlæg, der har 10 pakkebokse og kan bruges både til at modtage og sende pakker.

Det er det første af sin slags herhjemme og er tilsluttet både strøm og internet. Det betyder, at når postbudet leverer en pakke i anlægget, sendes der automatisk en e-mail til modtager om, at den er klar til afhentning. – Vi oplever en stadig stigende interesse for pakkepostkasser, og hvor det tidligere var forbeholdt familier i rækkehuse og enfamiliehuse, så er turen nu også kommet til etageejendomme, siger Peter Andersen, CEO fra Renz / ME-FA. Pakkepostanlægget er placeret ved beboerforeningen Bispevangens fælleshus midt i bebyggelsen. Beboerforeningen har 115 husstande, hvoraf omkring halvdelen af husstandene pt. er tilmeldt pakkepostanlægget og dermed får deres pakker leveret på adressen, selvom de ikke er hjemme.

About the Author

Leave a Reply

*

captcha *