03
MAJ
2016

Elektronisk nøglekort letter hverdagen for plejehjemmets beboere

Posted By :
Comments : 0

På Albertslund Plejecenter kan de 109 ældre beboere snart glæde sig over deres nye postkasser med nøglekort leveret af ME-FA postkasser der er en del af Renz-Nordic.

Det er en skrøne, at ældre mennesker ikke trives med ny teknologi. Det er i hvert fald oplevelsen på Albertslund Plejecenter, hvor beboerne snart får smarte nøglekort, som både kan låse ejendom og postkasse op. Nøglekortet erstatter den traditionelle nøgle, og ønsket fra JJW Arkitekter, som står bag byggeriet, var et system, som kunne lette hverdagen for beboerne.

Det at have et kort fremfor en nøgle gør det nemmere for de ældre beboere, da de blot skal holde kortet op foran læseren. Bliver kortet væk, kan det hurtigt slettes i systemet og siden hen genaktiveres. Martin Lindgaard fra ME-FA/Renz-Nordic forklarer:

– Der er flere fordele ved dette system: Nøglekortet gør først og fremmest hverdagen nemmere for beboerne på plejehjemmet, hvor folk med demens eller besvær med finmotorikken kan have svært ved at finde rundt i nøgler og ramme et almindeligt nøglehullet. Plejecentret sparer desuden tid og penge på drift og vedligehold, da de undgår bøvl med håndteringen af metalnøgler ved bl.a. ind- og udflytning. Servicechefen kan hurtigt oprette og spærre nøglekortene med et enkelt klik, så kortet hele tiden fungerer optimalt for den rette beboer og de pårørende. Det skaber tryghed for alle.

Elektroniske løsninger er vejen frem

Der er ingen tvivl om, at de elektroniske postkasseløsninger er vejen frem. Beboerne får en langt større og fleksibel brugerflade, og det er den vej, udviklingen går. Hos ME-FA har vi været meget glade for samarbejdet med JJW Arkitekter, og vi glæder os til at servicere flere plejeboliger med postkasser med ny teknologi fremover.

About the Author

Leave a Reply

*

captcha *